USA's flåde ligger klar i området, hvis den spændte situation med Nordkorea kræver en maritim indsats.
Sådan lyder budskabet mandag, og det kunne meget vel være et kraftigt signal til nordkoreanerne.
"Vi er forberedt. Vi er klar til at udføre enhver opgave, som vores overordnede giver os," siger Shawn Lobree.
Han er kaptajn på det 250 meter lange hangarskib USS Peleilu, der ligger i farvandet ud for Hong Kong. Ikke langt fra den koreanske halvø.
Samtidig udførte amerikansk og filippinsk militær en storstilet øvelse side om side, der ligeledes ligner et vink med en vognstang til Nordkorea om, at amerikanerne og dets allierede er klar til at rykke ind, hvis altså situationen udvikler sig.