Portugal tæskede ved en midnatsforestilling onsdag i Lissabon de spanske verdensmestre med imponerede 4-0.
Men det er ikke kun kampens mange flotte mål, som beboerne på den Iberiske Halvø diskuterer i dag over den lille stærke kop formiddagskaffe.
Manchester United-stjernen Nani, 23 år, dummede sig nemlig på grummeste vis i kampens indledning.
Cristiano Ronaldo, der var i et frygtindgydende spillehumør, drev ved stillingen 0-0 gæk med de spanske superstjerner i venstre side af straffesparksfeltet.
Og netop som driblingerne synes overgjort, diskede Real Madrid-profilen op med en vaskægte genistreg. SE HER.
CR7 loppede fra en noget spidsvinkel bolden over både Real-holdkammeraten Iker Casillas i det spanske mål og det evige bonghår, Carles Puyol.
Men da bolden rent faktisk var inde i målet besluttede Nani i en offside-position sig for at heade til bolden. Dermed blev målet annulleret.
Flere holdkammerater råbte efterfølgende ukvemsord til den unge dribler, ligesom Ronaldo gjorde fagter til himmelen, så igen var i tvivl om hans følelser for Nani.
Efter kampen måtte Unitid-fløjen brødebetynget give Ronaldo en undskyldning. Han forklarede, at han ikke nåede at gennemtænke sine handlinger.
Kampen mellem de iberiske arvefjender blev afviklet som en del af de to landes fælles bud på et VM i fodbold i 2018.