En mand er blevet dræbt af tigrene i Zoologisk Have i København. Det sker sjældent, at der sker dødsfald i zoologiske haver. Her følger nogle tidligere episoder:
* En 65-årig mand bliver dræbt af en løve på en løvefarm i februar 2012, der ejes af Johannesburg Zoo i Sydafrika. Løveburet har tilsyneladende været ulåst.
* En 28-årig tigertræner får bidt hånden af under et tigershow i en privat zoologisk have i Hamburg i december 2009. Mandens tilstand er en overgang kritisk.
* En 31-årig psykisk syg mand begår selvmord i tigerburet i Næstved Zoo i maj 2009. Han var tidligere ansat og bryder ind i tigerburet, hvor han sætter ild til nogle halmballer og dør af røgforgiftning. Efterfølgende bliver han delvist ædt af tigrene.
* En ung mand bliver dræbt af en undsluppen tiger i San Franciscos zoologiske have i USA den 26. december 2007. Tigeren går til angreb på gæsterne på en café i nærheden af tigerburet. Ud over den dræbte bliver to andre såret.
/ritzau/