Danmark kræver i forbindelse med forhandlingerne om EU's langtidsbudget en rabat på det danske EU-kontingent på årligt en milliard kroner.
I øjeblikket får Storbritannien, Tyskland, Østrig, Sverige og Holland rabat på deres kontingent. I forhandlingsoplægget til EU's budgettopmøde 7.-8. februar forsvinder Østrigs rabat, mens de fire øvrige består med mere eller mindre nedsatte beløb.
Regeringen begrunder det danske krav med, at Danmark de seneste år har hørt til blandt nettobidragyderne til EU's kasser - det vil sige lande, der betaler mere i kontingent, end de får tilbage i diverse EU-støtte.
Kommissionen mener, at man også må tage hensyn til, at Danmark er blandt EU's rigeste lande.
Eksperter siger, at alle argumenterer ud fra de tal, der passer deres interesser bedst, at der er utallige måder at gøre tallene op på, og at tallene i sig selv kun er adgangsbillet til den videre politiske debat om langtidsbudgettet.
Dette er nogle af de tal, der indgår i debatten:
* Landenes relative velstand - målt ud fra et indekstal på 100, der svarer til gennemsnittet af de 27 EU-landes bruttonationalindkomst:
- Danmark: 127 procent
- Sverige: 125 procent
- Frankrig: 109 procent
- Italien: 101 procent
Kilde: EU's budgetkommissærs kontor
* EU's nettobidragydere. Følgende lande modtog i perioden 2007-2011 mindre fra EU's kasser, end de betalte i kontingent. Underskuddet er målt som procent af bruttonationalindkomsten:
- Tyskland og Holland: -0,32 procent
- Danmark: -0,30 procent
- Italien og Sverige: -0,25 procent
- Østrig og Storbritannien: -0,20 procent
Kilde: EU-Kommissionens finansrapport for perioden 2007-2011.
* EU's nettobidragydere. Følgende lande modtog i perioden 2007-2011 mindre fra EU's kasser, end de betalte i kontingent. Underskuddet målt pr. indbygger.
- Danmark: -963 kroner
- Holland: -858 kroner
- Sverige: -813 kroner
- Frankrig: -567 kroner
- Italien: -537 kroner
- Østrig: -500 kroner
- Storbritannien: -440 kroner
Kilde: EU-Kommissionens finansrapport for perioden 2007-2011.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.