Den, ifølge arbejdsmarkedsforskere, historisk dårlige overenskomst, som ansatte i staten lørdag se blive forhandlet i hus på stengang i Finansministeriet, har skabt heftig debat blandt politibetjente og soldater.
Nu har Personalestyrelsen under Finansministeriet lavet en video, hvor man forklarer og forsvarer aftalen for de godt 100.000 statsansatte.
"Under krisen er lønnen steget mere i det offentlige end i det private. Det har betydet, at de statsansatte er gået ind til OK11 med en gæld, og det har selvfølgelig haft betydning for vores indgang til forhandlingerne," lyder det fra direktøren i Personalestyrelsen, Lisbeth Lollike, i videoen, inden hun erklærer sig "glad for resultatet".
Videoen, der helt sikkert vil kunne få de utilfredses pis i kog, kan ses her. Blandt stridspunkterne er ikke mindst den varslede reallønsnedgang.
Hvorvidt overenskomsten bliver ført ud i livet afgøres ved en urafstemning, hvis resultat foreligger senere på foråret.