Med et enkelt tryk på en kontakt blev et 23 meter højt juletræ foran Rockefeller Center antændt. 45.000 LED-pærer er sat på det tårnhøje, 12 ton tunge træ.
New Yorks borgmester, Michael Bloomberg, tændte onsdag aften lokal tid lyset i en ceremoni, som er blevet afholdt siden 1933 og som overværes af millioner af tv-seere.
En række sangerinder, blandt andre Mary J. Blige og Jewel, optrådte foran de mange tv-seere og fremmødte.
'Det er rigtig sjovt, og det får virkelig julestemningen frem. Det er sjovt at synge udendørs, og der er en god stemning her,' siger sangerinden Jewel.
'Det er ventetiden værd. Det er koldt, men det er værd at vente seks timer på,' siger Weoy-herng Shaw.
"Det er bare spændende, og al den gode stemning og musikken får dig virkelig i julestemning. Så nu venter jeg på at kunne komme helt op til træet,' siger Magela Ulibarri.
Træet, der er cirka 75 år gammelt, har stået 112 kilometer fra New York i Shelton, Connecticut, hele sit liv. Træet vil forblive tændt indtil 7. januar.