Se sportsheltes rørende møde med tornado-ofre
NBA-basketstjerner kom onsdag på besøge hos ofrene for Oklahoma-tornadoen.
Susanne Baden Jensen
Der blev uddelt kram, autografer og ikke mindst kæmpe million-checks, da forstaden Moore i Okalahoma onsdag fik besøg af statens helt store sportshelte, nemlig stjerne fra NBA-holdet Oklahoma City Thunder. To dag før blev byen i bogstaveligste forstand væltet af en tornado.
Et billede, der viser et stjernemøde mellem et sportsidol og byens Moores lokale helte. Oklahoma City Thunder-spilleren Kevin Durant stiller op til et foto med Catie Mann (t.v.) og Diana Neal (t.h.) tæt Manns tornado-beskadiget hjem. Mandagens tornado var den værste i 14 år, der har kostet mindst 24 menneskeliv og forårsagede omfattende skader og ødelæggelser i den amerikanske stat. Foto: AP Photo / Sue Ogrocki / POLFOTO
Et håndklap fyldt med respekt. NBA-basketballspilleren Kevin Durant hilser på Tim Kraeger (t.h.) ved hans tornado-beskadigede hjem i Moore. Kraeger er en politimand, som Durant kender fra sit arbejde, når Oklahoma City Thunder spiller kampe. Durant har doneret én million dollars - næsten seks millioner kroner - til det amerikanske Røde Kors og deres nødhjælpsarbejde i området. Foto: AP Photo / Sue Ogrocki / POLFOTO
De to stjerner fra Oklahoma City Thunders, Russell Westbrook (t.v.) og Thabo Sefolosha (t.h.) gik en tur rundt i forstaden Moore for med egne øjne at se, hvor store skader tornadoen har forvoldt. Selve basket-holdet, Thunder, har også givet en donation på én million dollar. Foto: AP Photo / Alonzo Adams / POLFOTO
NBA-spilleren Kevin Durant skriver sin autograf på en T-shirt til teenageren, Kevin Kachelmeyer, under rundvisningen i de tornado-beskadigede boliger i et kvarter i Moore. Kachelmeyer hjem var et af dem, der blev beskadiget i stormen. Foto: AP Photo / Sue Ogrocki / POLFOTO
Det er ikke hver dag, at en basketspiller møder en person, der er højere end sig selv - men det var tilfældet, da Russell Westbrook hilste pænt på Oklahoma-politikommissæren, Michael Thompson. Mandagens tornado ramte klokken 15 lokal tid og var tre kilometer bred og hærgede i 45 minutter. Foto: AP Photo / Alonzo Adams / POLFOTO
Hvad gør man, når ens bil ser sådan her ud? Moore-beboeren Eric Lowery ser på sit tornadohærget køretøj to dage efter, at en kæmpe tornado brølede gennem Oklahoma City forstaden. Tornadoen er karakteriseret som en såkaldt F4, hvilket svarer til den næstmest ødelæggende. Den havde vindstød på op til 322 kilometer i timen og tromlede nabolag ned, mens den rev strømledninger over, som fik områder til at bryde ud i flammer. Foto: AP Photo / Charlie Riedel / POLFOTO
Se næste billeder