Telefonen kan tåle både støv, regn og støvregn. Og en tur under vandet ned til halvanden meters dybde.
Sonys Xperia Z1 er oplagt for fritidsdykkere og ikke mindst folk, der bor i lande, hvor det regner meget.
Sådan blev den i hvert fald fremvist i London's Gadget Show, der sluttede søndag.
Udover at den er vandtæt, er det er især kamerafunktionen, den nye smartphone skal konkurrere på. Kameraet er på 20.7 megapixel, så det er i stand til at tage billeder i høj opløsning. Også under vandet.
Telefonen kom i handlen i Danmark oktober, og den koster omkring 5000 kroner.