Der bor kun omkring 320.000 mennesker i Island.
Mange af dem stammer fra den samme gruppe af vikinger, der kom fra Skandinavien og bosatte sig for lidt over 1000 år siden, så risikoen for at støde ind i folk med de samme forfædre er faktisk tilstede.
Og det er netop en risiko, når det drejer sig om folk, der eventuelt mødes i byen og som eventuelt skal have sex. Især hvis man er for tæt beslægtet rent familiært.
Men risikoen for den såkaldte tilfældige incest i nattelivet kan nu blive minimeret blot ved at støde sin telefon sammen med sin potentielle udkårnes telefon.
En smart app har nemlig samlet 95% af alle islændinges stamtræ, og grenene rækker 300 år tilbage.
Derfor vil den hurtigt kunne lokalisere, hvor tæt man er beslægtet, og så gives der grønt eller rødt lys fra den såkaldte 'Islendiga-App.'
Den bliver også kaldt "Fætter/kusine-app'en", og de unge udviklere forsikrer samtidig, at app'en mest er for sjov, men at den fungerer godt som en icebreaker på en date.