Normalt er der hårde kampe mellem politi og demonstranter ved G8-topmødet, men mandag forløb overraskende roligt.
Politiet havde forberedt sig på det værste, men så blev det slet ikke så slemt igen.
Det var ellers forventet, at flere tusinde demonstranter ville dukke op og skabe uro ved G8-topmødet i Nordirland. Men mandagens march bestod af omkring 500 demonstranter, der ytrede deres utilfredshed.
Tidligere har G8-topmøderne ellers tiltrukket flere millioner demonstranter i eksempelvis Genoa i 2001, og der har desuden været voldsomme sammenstød med politiet til flere andre topmøder.
Repræsentanter for demonstranterne argumenterer for, at det ikke nødvendigvis er en falliterklæring for kritikken af G8-topmøderne, men at mange af demonstrationerne nu foregår på et mere nationalt plan.
Politiet meldte, at der ikke blev foretaget en eneste anholdelse ved mandagens aktioner.