Det er en blanding af glæde og chok, der hersker i det kvarter, hvor de tre kvinder blev befriet.
Naboer og bekendte i Cleveland viser deres glæde og taknemlighed over, at de tre unge kvinder blev fundet i live efter så mange år i fangenskab.
Og samtidig er folk også i chok over, at pigerne hele tiden har været i deres kvarter, uden at nogen vidste noget.
Denne mand er onkel til en af de befriede piger, og samtidig har han spillet musik med en af de mistænkte Castro-brødre i de sidste 20 år.
'Jeg kunne ikke forstå det, slet ikke. Jeg kan stadig ikke forstå det. Han virker ikke som typen, der kunne finde på at gøre sådan noget. Og så over 10 år, lige foran din næse. Wow, det er faktisk hjerteskærende,' siger Tito DeJesus.
De tre unge kvinder er blevet genforenet med deres familier, men bliver indtil videre skånet for at møde offentligheden. En 6-årig pige blev befriet samtidig, og alt tyder på, hun er født i huset af en af de tre kvinder.