Der sker store ting for store beløber i mobilbranchen netop nu. Microsoft smider 7,2 milliarder dollar, altså over 40 milliarder kroner, på bordet for at opkøbe Nokias telefoni.
Microsoft forsøger at tage et stort skridt i kampen mod især Apples iPhone og Googles Android, der er de andre store spillere på mobiltelefonimarkedet.
Microsoft har været de største på computermarkedet i 30 år, men det amerikanske firma har endnu ikke formået at regere i smartphone-tidsalderen, hvor forbrugerne ikke længere køber hjemmecomputere i så høj grad. Nu skal et opkøb af den finske Nokia-telefon styrke Microsoft's position og lukke hullet i gadget- og smartphonekapløbet.
Det er planen at Nokias 32.000 ansatte skal slutte sig til Microsofts næsten 100.000 ansatte i starten af næste år, hvor 'sammensmeltningen' af de to telefoner skal realiseres.