Se Matadors mange hemmeligheder
Den ikoniske serie, som blev skrevet af Lise Nørgaard og instrueret af Erik Balling, kører nu endnu engang over skærmene i de danske hjem.
Maya Nissen/NP
Her kan du få et kig på nogle af hemmelighederne bag kulissen i Danmarks mest populære serie nogensinde.
Hr. Schwann, den fimsede førstemand i Damernes Magasin spillede en stor rolle i seriens første tid. Men det blev han ikke ved med. Skuespilleren bag rollen, Arthur Jensen, stillede nemlig så store krav til blandt andet løn, at Erik Balling til sidst fik nok og bad Lise Nørgaard om at få figuren til at "forsvinde". Foto: Else Tolstrup/DR
Det gjorde hun med et pennestrøg, og i afsnit 14 lider Hr. Schwann døden ved et fald ned ad en trappe. Han sås sidste gang i afsnit 12. Foto: Rolf Konow/DR
Jørgen Buckhøj som spillede Mads Skjern var allerede tynd i toppen, da serien startede midt i 1970'erne. Derfor måtte han indspille de mange første afsnit af Matador med toupe på. Først da han og Ingeborg blev ældre, i serien altså, kunne han smide det falske hår. Foto: Rolf Konow/DR
Kokkepigen Laura fik i serien en fortjenstmedalje for lang og tro tjeneste. Men også i den virkelige verden fik skuespillerinden Elin Reimer en medalje. Dronningen gjorde hende nemlig til Ridder af Dannebrog. Foto: Rolf Konow/DR
Grisehandler Larsen var kendt for sit hidsige temperament, men Buster Larsen var heller ikke selv helt rolig af gemyt. Særligt når det kom til hunden Kvik, som i den virkelige verden hed Laban. Den kunne ifølge Per Pallesen få Buster Larsen helt op i det røde felt. Men hvis nogen andre truede med at skælde Kvik ud, så fik de selv en lille smag af Busters temperament. Foto: Else Tolstrup/DR
Per Pallesen fik kun 90.000 i løn for sin medvirken i 22 afsnit. Siden er der dog faldet noget af til ham gennem genudsendelseshonorarer og solgte dvd'er. Foto: Rolf Konow/DR
Se næste billeder