Dette pingvinpar er uadskillelige, kærlige og gør alle de ting, pingvinpar normalt gør. Det eneste usædvanlige ved parret er, at de begge er hunner.
'Hvordan vi ved, de er et par? Først og fremmest så går de altid sammen. Når en af dem begynder at gå, så følger den anden efter hende. De udviser en kurtiserende opførsel, de renser hinanden, synger for hinanden, og de har bygget deres egen rede,' fortæller Mor Porat, dyrepasser, Ramat Gan Zoo.
I den israelske by Tel Aviv undrede dyrepasserne sig over, hvorfor de to pingviner ikke bare vælger en af de mange ledige hanner, der er til rådighed. De har endda fået foretaget blodprøver, så de er sikre på, at der er tale om et parforhold bestående af to hunpingviner, hvilket aldrig tidligere er blevet registreret.
Og eftersom pingviner er kendt for at være monogame og trofaste, så forventer dyrepasserne ikke, at de to homoseksuelle hunner skifter seksuel preference foreløbigt.
'Vi har hørt om to hanner, men vi har aldrig hørt om to hunner, så det er noget ganske særligt.'