Omkring 70 mennesker blev angrebet med fyrværkeri, da de demonstrerede på kvindernes kampdag lørdag i Moskva.
Demonstranterne kræver bedre rettigheder for kvinder, homoseksuelle, biseksuelle og transseksuelle i Rusland, mens politiet havde travlt med at anholde modstandere af demonstrationen.
Demonstrationen var godkendt af myndighederne, som havde sat politieskorte ind mod de allerede forventede verbale og fysiske angreb.
Kvindernes kampdag er en national helligdag i Rusland, men det er stadig ikke alle kvinder, der mener, at kvindernes rettigheder bliver respekteret fuldt ud i 2014.
'I går tilbød mine overordnede mig en plade chokolade istedet for den lønstigning på 30 procent, jeg har krav på,' udtalte 'Bella' i forbindelse med demonstrationen.