Der blev færre job i Danmark i 2011.
Alligevel gik det den rigtige vej i halvdelen af landets kommuner. Det viser tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, som Avisen.dk har analyseret.
Tallene viser, at der er blevet mindre at lave i 47 af landets kommuner. Allerværst ser det ud i Kerteminde. Her har blandt andet lukningen af Lindøværftet betydet, at der blev arbejdet 12 procent færre timer i 2011 end i 2010.
To kommuner – nemlig Hillerød og Ballerup lå på samme niveau, mens hele 49 kommuner har oplevet fremgang. Allerbedst er det gået i Stevns kommune, hvor der i 2011 blev leveret knap ni procent flere arbejdstimer end i 2010.
Selvom det altså går den rigtige vej i halvdelen af landets kommuner, så var 2011 samlet set et skidt år for de arbejdsløse. Når man lægger det hele sammen, så viser tallene nemlig, at der samlet set blev arbejde til en procent færre i 2011 end der var i 2010.
Alle fra Arbejdsmarkedsstyrelsen er i fuldtidspersoner.