Sjælden, kinesisk kop kan blive din. Hvis du altså har råd til den.
Den bliver kaldt 'Kyllingekoppen,' men man skal ikke vurdere den lille, kinesiske kop på navnet. Vurder den istedet på en ekstraordinær vurderingspris, og det faktum, at den forventes at blive solgt for et sted mellem 25,6 og 38,5 millioner dollar. På dansk: mellem 137 og 207 millioner danske kroner.
Den ekstraordinært værdifulde kop er et yderst sjældent, velbevaret eksemplar på kinesisk porcelæn fra midten af 1600-tallet. Den eftertragtede kop kommer på auktion i Hong Kong d. 8. april, hvor private, kinesiske samlere ventes at flokkes til for at byde på 'Kyllingekoppen.'
Selvsamme kop blev solgt tilbage i 2009, og den er tilsyneladende ikke blevet devalueret siden. Dengang blev den solgt til 'blot' 3,9 millioner dollar, hvilket altså er omkring en tiendedel af, hvad 'Kyllingekoppen' er værd idag.