Dramatiske optagelser viser, hvordan en stor bygningskran styrter ned i Sao Paulos næsten færdige VM-stadion onsdag.
To personer blev dræbt i ulykken, og selve arenaen, der skulle have stået færdig i december, fik nogle kraftige skader. Der er igangsat en undersøgelse af, hvad der gik galt, og samtidig bliver der holdt tre dages arbejdsfri fra byggeriet for at sørge over de dræbte. Også selv om de brasilianske værter allerede er bagud med planerne inden næste års fodbold-VM.
Det store Corinthians Arena skulle allerede have slået dørene op for fodboldfans denne sommer, men finansielle problemer har gang på gang bremset projektet, hvilket igen har skabt kritik af de brasilianske VM-værters evner og planlægning.
Efter VM i fodbold næste år skal Brasilien desuden være vært for OL i 2016.