Den hollandske Æresdivision var søndag vidne til en yderst tvivlsom ære, da Feyenoord lod modstanderen PSV Eindhoven placere intet mindre end 10 bolde i Feynoord-målet.
Det skandaløse resultat har medført livlig aktivitet på gruppens Facebook-side. Der er tilmed fans af PSV Eindhoven, der har været kække nok til at efterlade et hånligt hilsen til Rotterdam-klubben, hvor danske Jon Dahl Tomasson spiller.
"1 2 3 4 5 6 7 8 9 10!!!!!," lyder en af mange skarpe observationer, som fansene har gjort sig.
"Mission impossible," konstaterer en anden.
Den tidligere danske landsholdsspiller var ikke med på banen selv, da han var skadet.
0-10-nederlaget er også en ny rekord. PSV Eindhoven har nemlig slået Ajax, der hidtil har været den klub, der har haft den største sejr over Feyenoord. Det skete i 1983, da Ajax vandt 8-2 over klubben.
"Det burde jo ikke kunne lade sig gøre," skriver en forundret fan på klubbens Facebook-side.
Se videoen med rekordresultatet her: