Ingen mennesker kan i sikkerhed færdes indenfor på det katastroferamte japanske atomkraftværk Fukushima, der efter jordskælvet i marts har været ramt af en række nedsmeltninger og radioaktive udslip.
Men det kan til gengæld en amerikansk fremstillet robot, der har været inde og snuse med et videokamera, skriver The Telegraph.
Det er det japanske energiselskab TEPCO, der har frigivet videoen, der viser, at det elektriske system og vandforsyningen i Reaktor 1 er intakte.
Til gengæld har robotten målt langt højere radioaktivt strålingsniveau, end man havde forventet. TEPCO vil derfor forsøge at bekæmpe strålingen med blæsere forsynet med særlige filtre.
Se videoen her.
Omkring 50 medarbejdere på atomkraftværket kæmpede i flere uger inde fra værket med at bekæmpe strålingen, men måtte til sidst give op og lade sig evakuere. Og det er først nu, at det derfor har været muligt at studere værket og dets skader indefra.
Kilde: The Telegraph