Den amerikanske præsident, Barack Obama, gjorde grin med både sig selv og andre politikere, da han lørdag aften for sidste gang var vært for den årlige middag med Det Hvide Hus' pressekorps.
De håbefulde kandidater til at overtage præsidentposten blev der også lavet sjov med. Den 74-årige præsidentkandidat Bernie Sanders blev af Obama kaldt "Det Demokratiske Partis nye, friske ansigt".
Det var ottende og sidste gang, at Barack Obama var vært ved middagen, som afholdes af den siddende præsident, og den populære præsident valgte at slutte med maner.