Det skal være slut med cykler, der bliver smidt foran indgange og nødudgange ved stationer, skoler og indkøbscentre. Kommunerne skal have lov til at fjerne din ulovligt parkerede cykel.
Sådan lyder et forslag til en ny forsøgsordning fra justitsminister, Morten Bødskov.
* Kommunerne ansøger Justitministeriet om tilladelse til at etablere ordningen og redegør for, hvilket område man vil indføre restriktioner på.
* Man kan kun indføre ordningen, hvis man har mulighed for at etablere en plads til de fjernede cykler i nærheden.
* Som udgangspunkt skal pladsen være inden for en afstand på 100 meter. I særlige tilfælde kan det strækkes til 300 meter.
* Kommunen skal selv sørge for at fjerne cyklerne og tage dem til pladsen.
* Restriktionerne skal fremgå af skilte på området. Det skal være tydeligt, at man enten ikke må parkere overhovedet eller kun i cykelstativerne, og at man risikerer, at cyklen bliver fjernet.
* På skiltet skal det også fremgå, præcis hvor cyklen er flyttet hen.
/ritzau/