Bjarne Riis og håndboldstjernen Anne Dorthe Tanderup begyndte deres samliv på en lidt utraditionel facon, da ham og Tanderup fandt sammen for 12 år siden.
Det fortæller den tidligere håndbold-darling til magasinet Fit Living.
Traditionel romantik var skiftet ud med hård træning, da Tanderup flyttede ned til den tidligere Tour de France-vinder i Italien.
"Vi lavede ikke noget i 30 dage. Andet end at være sammen og cykle nogle ture. Vi fjernede mælk, gluten og samtlige stimulanser fra kosten - kaffe, te, alkohol, sukker, salt, gær osv. Så trappede vi ned med grønsager i to uger, fastede i tre dage, hvor vi kun fik vand, og trappede så langsomt op igen," siger Anne Dorthe Tanderup ifølge Ekstra Bladet til Fit Living.
Det lyder ikke rart, og det var det heller ikke, erkender Tanderup, der nu er gift med den tidligere cykelrytter.
"Bjarne sagde bagefter, at han hellere ville køre et Tour de France end gøre det igen. Jeg havde hovedpine, dårlig ånde, belægninger i munden, lugtede af sved... udskilte simpelthen affaldsstoffer, så det stod af mig," lyder den levende beskrivelse fra Anne Dorthe Tanderup til Fit Living.
Kilde: Ekstra Bladet