Datteren sammenligner journalisterne med gribbe.
Nelson Mandelas helbredstilstand er fortsat kritisk, men det er ikke familien Mandelas eneste bekymring.
De pårørende til den tidligere præsident er nemlig utilfredse med pressens håndtering af sygdomsforløbet.
'Der er et racistisk element hos mange af de udenlandske medier, og de overtræder grænser. Du fatter ikke, hvad der sker på hospitalet. De står lige der på gangen. Det er ikke til at komme ind eller ud af hospitalet, fordi de er så irriterende. De er som gribbene, der venter på at spise resterne, når løven har dræbt en bøffel. Det er sådan, vi oplever det som familie,' lyder det fra Mandelas ældste datter Makaziwe Mandela.