Her kastes en af de håndgranater, som søndag kostede mindst 28 mennesker livet i Bangkok. Det viser de overvågningsbilleder, som thailandsk politi mandag offentliggjorde på et pressemøde.
Manden, som står bag døren iført kasket, ses kaste et objekt og sekunder efter lyder en eksplosion. Ifølge politiet er der tale om en håndgranat, som bliver kastet mod et telt bag den scene, hvor en demonstration mod den thailandske regering fandt sted.
Den formodede gerningsmand kastede endnu en granat, før han flygtede ned igennem en gyde og slap væk på en motorcykel.
Øjenvidner siger, at der gik et par minutter mellem de to eksplosioner. Mens den ene granat gik af tæt ved scenen ramte den anden en række boder, som solgte T-shirts påtrykt regeringskritiske sloganer.
Fredag dræbte den samme type håndgranater én person og sårede adskillige, da den blev brugt ved et lignende angreb mod en stor demonstration.
Demonstranterne mener, at det regeringsstøtter, som står bag angrebene. De, der er bag regeringen, siger til gengæld, at det er demonstranterne selv, som arrangerer granatangrebene i et forsøg på at få militæret til at reagere og fremtvinge et militærkup.