Bilen var parkeret på hovedet – altså med taget nedad. Nummerpladerne var vendt forkert, så de sidder "rigtigt" når man kigger på den, og på samme måde var ordene "Vital Water Cult".
Det var energidrikfirmaet Cult, der stod bag en usædvanlig reklamekampagne.
-> Bliv ven med os på Avisen.dk på Facebook - klik her og vær med nu !
- Det er et reklamefremstød for vores nyeste produkt, og symbolikken er, at man bliver så stærk, at man kan vende biler om på taget, fortæller grundlægger Brian Sørensen til TV2 Nord.
Nordjyllands Politi har offentliggjort et billede af den usædvanlige parkering og oplyser, at trods det, at der var købt en parkeringsbillet, så vanker der en parkeringsbøde.
Bilen bliver fjernet midlertidigt i forbindelse med Aalborg Karneval, så folk ikke klatrer rundt på den, eller forsøger at få den på ret køl. Men efterfølgende vil den igen lande på taget. Måske et andet sted i byen.