I disse dage bliver der talt rigtigt meget om løver i Danmark, men i England er det en anden kat, der stjæler billedet.
Den sjældne sumatratiger i London Zoo har nemlig fået unger, og nu er de for første gang kommet på græs.
Moderen, Melati, følger sine unger tæt, og London Zoo har endnu ikke kunnet fastslå kønnene på de tre små.
Sumatratigeren, som er den mindste i tigerfamilien, er en særdeles truet dyreart, og det anslås, at der kun er få hundrede tilbage på verdensplan.