* Efteråret 2010: Den daværende VK-regering indgår aftale med Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne om en finanslov, som rummer en besparelse på den årlige kontraktbetaling til DSB på 300 millioner kroner fra 2011.
* Foråret 2011: Efter massive problemer i datterselskabet DSBFirst ender DSB med et underskud på 551 millioner kroner før skat for 2010, viser et tilpasset årsregnskab.
* Efteråret 2011: DSB iværksætter en effektiviseringsplan, som skal sænke virksomhedens udgifter med en milliard kroner i 2015.
Den nye SRSF-regering beslutter at suspendere besparelsen i finansloven for 2012.
- Det er forkert at lave besparelser hos DSB, som oplever problemer lige nu, siger finansminister Bjarne Corydon (S).
* Foråret 2012: DSB præsenterer et underskud på 858 millioner kroner før skat for 2011.
* August 2012: DSB præsenterer et underskud for årets første seks måneder på 125 millioner kroner før skat.
I regeringens forslag til finansloven for 2013 er besparelsen, som nu lyder på 308,5 millioner kroner, igen medregnet.
/ritzau/