En dobbeltdækker på vej fra det vestlige til det østlige Thailand skred mandag aften lokal tid af vejen og faldt ned i en dyb slugt.
Ulykken skete i Tak provinsen i den nordlige del af landet, og ifølge provinsens guvernør var bussen på vej ned af en stejl vej, hvor den var i færd med at overhale. En vej, hvor der sidste år blev registreret mere end 300 ulykker.
Han siger, at 30 er døde, og at 22 personer er kommet til skade efter, at bussen faldt ned i slugten og ramte et træ.
Bussen var en af fire, som var i færd med at transportere lokale fra Tak til det nordøstlige Thailand.
Buschaufføren har fortalt myndighederne, at bremserne på bussen ikke virkede.