Han har gjort det med Transformers, et videokamera, magneter, grisefødder og en golfkølle.
Og nu har Tom Dickson fra det bindegale firma bag hjemmesiden Will It Blend? nu også blendet den nye mobiltelefon fra Apple.
iPhone – der først lige er kommet på markedet i USA – bliver i løbet af få sekunder forvandlet fra højteknologisk mobiltelefon til en bunke støv.
Og sådan en begivenhed er åbenbart opskriften på en klar internetsucces. Videoen er i øjeblikket en af de mest sete på nettet, og hjemmesiden med videoen var forleden så hårdt presset, at den gik ned. Nu kan videoen også ses på YouTube.
Bag Will It Blend står blender-firmaet Blendtec, der med videoen forsøger at få solgt nogle af deres mere hårdtslående blendere.
I bedste internet-stil er den totalt smadrede iPhone sat til salg på aktionsstedet eBay. På nuværende tidspunkt står støvet i hele 1058 dollars, og der er fortsat seks dage til aktionen sluttet.
Se videoen her: