Det er tydeligt at se, at Kiev har været ramt af voldsomme uroligheder siden søndag.
Torsdag kom der så endelig en pause i optøjerne, da den populære oppositionsleder, den tidligere mesterbokser, Vladimir Klitschko, beordrede demonstranterne i Ukraines hovedstad til at holde inde. For en stund.
Torsdag begyndte forhandlingerne nemlig mellem regeringen og oppositionen, som tilsammen skal finde ud af, hvordan der kan komme ro på sagerne igen. Ikke bare på gaderne men også på det politiske niveau, hvor der har været stor splid, siden præsident Yanukovich valgte at afvise EU og Europa i november for istedet at knytte stærkere bånd til Putin og Rusland.
Demonstranterne er ikke i tvivl om, hvilken løsning de foretrækker. Siden søndag er Klitschkos navn blevet råbt i Kievs gader, hvor stemmerne kræver, at han skal overtage Yanukovichs plads som præsident.
Det er dog uvist, om der vil blive udskrevet et nyt valg, og hvad resultatet af torsdagens forhandlinger bliver. Og hvor længe roen i gaderne fortsætter.