Våben skifter hænder, en dreng smugryger sammen med rødderne i frikvarteret, en kvinde klør sig i bagen og en hjort bliver kørt over. Det er blot nogle af de ting, som er sket i det øjeblik Googles fotobil kom forbi under affotograferingen af diverse storbyer.
Nu har en hjemmeside samlet de mest spektakulære af dem.
Google har udvidet deres internetbaserede korttjeneste Google Maps med en ekstra dimension, Street View, som tager brugeren helt ned på gadeplan, hvor det bliver nemmere at finde lige præcis den cafe, man er blevet anbefalet eller den virksomhed, hvor man skal til møde.
Men det er også hernede livet leves, og hvor de uforudsigelige ting sker. Google har af juridiske årsager sløret nummerplader, ansigter osv., og det er heldigt, når man ser, hvad der er sket rundt omkring i verden lige i det øjeblik Google-fotografen har knipset med kameraet.
Se de fantastiske billeder her.
Du kan også selv gå på opdagelse på Street View, finde fantastiske situationer og uploade dem til hjemmesiden.
Street View finder du her.