Den amerikanske bilproducent Henry Ford udbredte samlebåndet og skabte en guldranet forretning på at kunne producere bilerne hurtigt og billigt - og det foregik også her i landet.
- Ford-bilerne til hele det Skandinaviske og nordeuropæiske marked blev faktisk samlet i København, siger museumsinspektør og seniorforsker Lars K. Christensen.
Nationalmuseet har lavet en udstilling, der fortæller historien om Henry Fords revolutionerende teknik.
- Ford drømte et samfund, som gennem masseproduktion kunne forsyne forbrugerne med alt, hvad de behøvede - og til lave priser. For hvis arbejderne samtidig tjente nok til selv at kunne købe de varer, de producerede - jamen, så ville konflikter og slagsmål om samfundets goder forsvinde, siger museumsinspektør og seniorforsker Lars K. Christensen.
Der blev bygget Ford-biler i Danmark frem til 1966.