Dennis Rodman overværer en træning og nyder en cigar i Nordkorea torsdag.
Den tidligere basketball-stjerne er yderst overraskende på sit tredje besøg i det ellers så lukkede land, hvor han tilsyneladende er blevet gode venner med den kontroversielle leder Kim Jong-un.
'Der er folk, som er bange for at komme her, men jeg siger bare; 'I skal ikke være bange.' Det er ren kærlighed her,' siger Dennis Rodman.
Dennis Rodman har planer om at samle et hold af 12 tidligere NBA-stjerner, der skal komme til Pyongyang og spille en opvisningskamp for landets basketball-glade leder på hans fødselsdag i januar.
Kim Jong-un fik sin ellers betroede onkel henrettet for nylig, og meget tyder på, at landets regering er i en ustabil fase netop nu. Derfor mener analytikere, at Kim Jong-un forsøger at demonstrere sin magt ved at invitere den højt profilerede basketball-legende til Nordkorea.
'Det her land er ret dejligt. Jeg forstår, hvad der foregår med det politiske. Jeg vil ikke gå ned ad den vej. Jeg gør bare noget for de her knægte, og for dette land og for mit land, og for hele Verden,' forklarer Rodman.
######## Basketball-legenden er på sit tredje besøg hos sin ven Kim Jong-un.######## Basketball-legenden er på sit tredje besøg hos sin ven Kim Jong-un.