Det ser voldsomt ud med ildkamp i gaderne, men der er styr på sikkerheden. I hvert fald nogenlunde.
To hold kaster ildkugler efter hinanden, mens publikum ser på og ser sig for. Sådan er den 300 år gamle tradition i byen Nejapa i El Salvador, hvor indbyggerne hvert år holder byfest på denne måde.
Ildkuglerne refererer til historien om byens helgen, nemlig Sankt Geronimo, der ifølge myten kæmpede med selveste djævlen på denne måde.
Sammenrullede klude bliver dyppet i benzin, og det er lige så risikabelt som det lyder. De lokale medier kunne melde om mindst 66 personer, der måtte behandles for brandskader under festlighederne.