Prins Nikolai scorer udenlandsk job
19-årige prins Nikolai har fuld fart på karrieren som model - nu er han på forsiden af det kendte modemagasin Vogue. Foto: Henning Bagger/Scanpix
Prins Nikolais lander nyt model-job og indtager forsiden af Vogue i Ukraine.

Der er fuld fart på prins Nikolais internationale karriere som model. I Ukraine kan man for tiden se ansigtet af den 19-årige prins, hvis man går ind i en kiosk for at købe den seneste udgave af Vogue.

Det unge medlem af den royale familie er at finde på forsiden af det verdenskendte blad, der på forsiden skriver ’Nikolai, Prince of Denmark’ med store og hvide bogstaver.

SE og HØR skriver, at den anerkendte fotograf Marco van Rijt har taget de nye billeder af prins Nikolai – det var også ham, der sidste år tog en række billeder af prinsen til Euroman.

Se billedet, der er langt ud på Instagram af modelbureauet Scoop Models, her.

Prins Nikolai blev sidste sommer student fra Herlufsholm på Sydsjælland, og siden så det ud til, at han ville gøre karriere i militæret. Han fik kun få uger i trøjen, før han forlod Hærens Sergentskole i Varde for at jagte en fremtid på alverdens catwalks.

Grevinde Alexandra forklarede til pressen, at sønnen var havnet på den forkerte hylde.

- Folk har været søde, og det har været helt, som prinsen har forventet. Det var bare ikke ham, lød det fra grevindens privatsekretær til Ekstra Bladet.

Prins Nikolai debuterede som model februar sidste år, hvor han gik model for det kendte tøj- og taskemærke Burberry ved modeugen i London. Siden er det blevet til shows for Dior i Paris og Tokyo.