Leveret af Ritzau Fokus
Opdateret kl. 07:49
"Ensom"-sangerinden Medina er ikke længere så ensom efter bruddet med modellen Mikkel Gregers Jensen tilbage i midten af december.
Da dronning Margrethe tirsdag aften havde inviteret cremen af dansk kunst- og kulturliv til bal på Christiansborg, havde den 33-årige popstjerne taget den 26-årige model Sebastian Lund med som kavaler.
Parret, som ankom for sent til den fine fest, bukkede og nejede pænt for dronningen og hilste også på kronprinsparret, prins Joachim, prinsesse Marie og prinsesse Benedikte, inden de satte sig til bords ved den fornemme middag og nød den efterfølgende underholdning.
Tidligt onsdag morgen delte Medina så et billede på Instagram af hende og Lund, der i deres elegante gallatøj holder hinanden i hænderne, hvortil sangerinden har lavet et hjertesymbol til fotoet og blandt andet skrevet hashtagget "beæret".
Også Medinas ekskæreste, den galante popcharmør Christopher, var med til ballet og havde taget sin modelkæreste, Cecilie Haugaard, med som date til den fine fest.
Se billedet af Medina og Sebastian Lund her: https://www.instagram.com/p/BC_yg2jy7GA/?taken-by=officialmedinamusic
/ritzau/FOKUS
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.