Snart har DR premiere på "Dobbeltspil", hvor deltagerne kæmper gennem løgn, dækhistorier og hemmelige alliancer.
I spidsen for programmet står et velkendt ansigt i skikkelse af skuespilleren Ellen Hillingsøe.
Gennem i alt fem afsnit skal hun guide seerne gennem konkurrencen og spillet sammen med supercomputeren O.
Det fortæller billed-bladet.dk.
16 eventyrlystne danskere medvirker ifølge ugebladet i ”Dobbeltspil”, hvor de bliver testet på strategi, intuition, hukommelse, logisk tænkning, tillid, troskab og troværdighed.
Deltagerne er fordelt på to hold – men de ved ikke, hvem de er på hold med.
De er alle enten agenter eller dobbeltagenter, men de kender kun deres egen identitet.
Det "lugter" lidt af TV2s seerhit "Forræder", men "Dobbeltspil" bliver til gengæld optaget 18 meter under jorden i Stevnsfortet.
Der er premiere fredag den 25. oktober.