Tanken om at ens bedsteven kissemisser med ens egen mor kan formentlig få de fleste til at gyse.
Men netop den scoring sker i den kommende Viaplay-serie "Kald mig far", som forventes at få premiere i 2023.
Serien er produceret af Nordisk Film Series for Viaplay, og de har sikret sig et stjernespækket cast.
Mor kommer mellem to venner i Viaplays nye komedie "Kald mig far". (PR-foto). Christian Geisnæs/Viaplay Group/PR-foto/Free
De to bedstevenner spilles af Magnus Haugaard og den danske Vikings-stjerne Alex Høgh Andersen, mens moren spilles af Ellen Hillingsø.
Alex Høgh Andersen og Magnus Haugaard er også bedste venner i virkeligheden, men resten er taget fra fiktionens verden.
Alex Høgh Andersen vender hjem til de danske breddegrader i sit passionsprojekt "Kald mig far". (PR-foto). Christian Geisnæs/Viaplay Group/PR-foto/Free
- Det er igennem min og Alex' kærlighed til hinanden, at idéen til projektet er født, og den følelse prøver vi at bringe med igennem hele forløbet, siger Magnus Haugaard i en pressemeddelelse og tilføjer:
- Det har dog slet ikke været en udfordring, da vi er en del af et hold, hvor kemien simpelthen er rigtig god.
I de øvrige roller i den stjernespækkede serie ses blandt andre Tommy Kenter, Peter Gantzler, Bjarne Henriksen og Søren Sætter-Lassen.
/ritzau/
Af Grith Larsen, Ritzau Fokus
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.