Iwao Takamoto, tegneren som skabte blandet andet hunden Scooby-Doo, er død, skriver AP. Han blev 81 og døde af et hjerteslag. I en karriere, der strækkede sig over mere end seks årtier, assisterede Takamoto med at udarbejde nogle af Disney og konkurrenten Hanne-Barberas mest berømte værker, heriblandt ’Askepot’,’Peter Pan’, ’Lady og Vagabonden’ ’101 Dalmatinere’ og ’Flintstones’. Takamotos kujon-agtige hund Scooby-Doo har sit navn efter den sidste linje i Frank Sinatras sang ’Strangers In The Night’. Tegneserietegneren efterlader sin kone Barbara, sin søn Michael og steddatteren Leslie. Han blev født i Los Angeles af japanske emmigranter og sad interneret i en lejr i den californiske ørken under Anden Verdenskrig. Det var her, han lærte at tegne og animere af andre indsatte.