Dan Jørgensen skriver 15. september i Nyhedsavisen. at det er mageløst vrøvl, når jeg kritiserer EU s klimaindsats, idet han forventer, at EU engang ude i fremtiden vil spille en positiv rolle.
Men kære Dan, istedet for at føre science fictionpolitik, var det så ikke en ide, at du forholdt dig til realiteterne? Her har EU som bekendt netop lavet en transatlantisk trafikaftale, der sikrer 26 millioner flere rejsende, hvilket er en enorm CO2-belastning. Hele Lissabon-strategiens snævre vækstfokus fører til øget CO2-udledning og endelig, så har EU effektivt aflivet Kyoto-protokollen. At Dan har en tyrkertro på EU som den gode fe, kan ingen tage fra ham, men det ville klæde dig Dan, hvis du blot for en gangs skyld forholdt dig til realiteterne.