Det schweiziske justitsministerium er klar til at udlevere endnu en af de anklagede i den igangværende Fifa-skandale til retsforfølgelse i USA.
Denne gang handler det om den tidligere generalsekretær for Caymanøernes fodboldforbund Costas Takkas, der står anklaget for at kræve bestikkelse i forbindelse med handel med marketingrettigheder til fodbold-VM.
Takkas blev anholdt sammen med sin formodede medsammensvorne, tidligere præsident for Det Nord- og Mellemamerikanske Fodboldforbund Jeffrey Webb og fem andre personer forud for Fifas kongres i maj.
Han har 30 dage til at appellere afgørelsen om udlevering til USA.
Costas Takkas står til at blive den femte Fifa-person, der bliver udleveret fra Schweiz, siden sagen brød ud.
Tidligere er Jeffrey Webb udleveret til New York, hvor han har erklæret sig uskyldig.
Derudover har Schweiz besluttet at udlevere Eugenio Figueredo fra Uruguay, Rafael Esquivel fra Venezuela og Eduardo Li fra Costa Rica.
I alt er 14 fodboldofficials og marketingfolk under amerikansk mistanke for korruption og hvidvask af penge til sammenlagt omkring en milliard kroner.
Sideløbende er Fifas afgående præsident, Sepp Blatter, og vicepræsident, Michel Platini, suspenderet i 90 dage, mens Fifas etiske komité undersøger en mistænkelig pengeoverførsel mellem de to fodboldpolitikere.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.