Kaare
Sørensen skriver fra New York
Der er ikke
noget galt i at give forbrydere en dødelig indsprøjtning.
Det siger
den magtfulde amerikanske højesteret – og dermed er der åbnet op for igen at
slå dødsdømte amerikanere ihjel.
Afgørelsen
kommer næsten en års pause, hvor højesteret har undersøgt forholdene ved drab
med dødelige indsprøjtninger.
Det glæder
især Californiens guvernør Arnold Schwarzenegger, der dog lige skal igennem
endnu et par juridiske trin, før han igen kan få lov til at slå dødsdømte
ihjel.
Fem er klar
Alt tyder
på, at Californien senest i slutningen af året genoptager dødsstraffen –
formentlig med én dømt forbryder per måned.
- Jeg vil
fortsætte med at forsvare dødsstraffen, der er folkets ønske. Og jeg er sikker på,
at vi i Californien igen vil bruge dødelige indsprøjtninger, siger Schwarzenegger, ifølge avisen LA Times.
Fem dømte
forbrydere har opbrugt samtlige appelmuligheder og kan i teorien slås ihjel når
som helst.
Californien
har netop færdigbygget et nyt dødskammer.