En historisk Formel 1-bil blev onsdag solgt på en auktion i den schweiziske by Genève.
Her gav en køber fra Europa 13 millioner schweizerfranc for Michael Schumachers mesterskabsbil fra 2003. Med skatter og gebyrer løber det op i 14,6 millioner schweizerfranc, som svarer til cirka 110 millioner kroner.
Beløbet overgik derfor vurderingen på 9,5 millioner schweizerfranc - knap 72 millioner kroner - kraftigt, skriver nyhedsbureauet AFP.
Den daværende Ferrari-kører vandt det år mesterskabet for sjette og næstsidste gang i karrieren.
Bilen blev først bragt i spil til sæsonens femte grandprix det år. Alligevel nåede tyskeren at vinde fem løb i den, før han også sikrede sig det samlede mesterskab i Japan.
En budkrig var med til at skyde prisen i vejret. Onsdagens beløb er klart det største, der nogensinde er givet for en Formel 1-bil i den moderne æra.
Den blev designet af Rory Byrne og Ross Brawn og var mere aerodynamisk end sine forgængere.
Tidligere lød rekorden på knap 57 millioner for Schumachers Ferrari fra 2001.
- Det er en af de Ferrarier med flest sejre i konstruktørens historie, så det er en særdeles vigtig bil i motorsportshistorien, siger Vicent Luzuy fra auktionshuset Sothesby ifølge AFP.
Schumacher stoppede sin karriere efter sæsonen i 2012.
Året efter var han involveret i en alvorlig skiulykke, og efterfølgende gennemgik han to hjerneoperationer og blev lagt i kunstig koma i 189 dage.
Siden har han ikke vist sig i offentligheden, og det har været sparsomt med oplysninger om hans tilstand.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.