Den tidligere danske landsholdsspiller Michael Schjønberg bliver ny cheftræner for Nest-Sotra i den næstbedste norske fodboldrække.
Klubben præsenterede den 47-årige dansker på et pressemøde onsdag.
Michael Schjønberg kommer senest fra et job som assistenttræner i Vålerenga i den bedste norske række.
- Dette er et scoop. Michael Schjønberg har hele den pakke, vi har ledt efter. Han passer lige ind i vores filosofi, han har en erfaring og et fodboldkundskab af en anden verden, siger klubbens direktør Michael Flyvholm til klubbens hjemmeside.
- Jeg er ikke for fin til at tage et job i 1. division. Det har jeg gjort før i Danmark, og jeg elskede det, siger danskeren på hjemmesiden.
Michael Schjønberg har været træner i FC Vestsjælland, Hannover 96 og Vålerenga. Han har desuden fungeret som sportsdirektør i Kaiserslautern, hvor han i øvrigt selv havde succes som spiller, og som han vandt Bundesligaen med i 1998.
I sin aktive karriere spillede Michael Schjønberg 44 landskampe for Danmark.
Kontrakten med Nest-Sotra gælder for to år - til udgangen af 2016.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.