Lone Scherfig har allerede overbevist det canadiske publikum i Toronto, at filmen 'An Education' er et hit. Nu håber hun, filmen også vil tage Danmark med storm.
Den danske instruktør Lone Scherfig har været hele verden rundt med sin film 'An Education'. Senest er den blevet vist ved filmfestivalen i Toronto, hvor den blev rost til skyerne.
"Det er da bare en rigtig, rigtig god følelse. Og jeg nyder hvert eneste øjeblik. Det er jo ikke så tit, at man får så meget succes," siger Lone Scherfig til Ekstra Bladet.
Nu glæder instruktøren sig til at præsentere den anmelderroste film for Danmark.
Det er måske den bedste engelsksprogede film, jeg har lavet. Og det er helt klart den film, der har fået størst international opmærksomhed, siger Lone Scherfig til avisen.