Forkølelsen var eftersigende en, hun havde fået af Samuel L. Jackson, og det gjorde ikke hendes snotpapirer mindre eksklusive for de mange fans.
Alle hendes lommetørklæder blev samlet i en pose, som den dansk/amerikanske skuespillerinde signerede, og så blev den sat til salg på internetauktionen eBay.
Hurtigt rundede skuespillerindens bakteriesamling 2000 dollars, men den er stadig i salg i endnu fire dage. Pengene, som posen med snot indbringer, går dog ikke til Scarlett, men til projektet USA Harvest, som giver mad til folk, der mangler.
Det var onsdag aften, at Scarlett Johansson var gæst i det populære 'Tonight Show' med Jay Leno som vært. Hun deltog i showet for at tale om sin nye film 'The Spirit'.