Det er ikke unormalt, at to store filmstjerner finder kærligheden. Og der har længe været gisninger om, at unge Scarlett Johansson fletter fingre med den mere modne Sean Penn.
De to skuespillere har forsøgt at skjule deres romantiske forbindelse, men dukkede i lørdags op til et Hollywood-bryllup. Sammen overværede de nemlig Reese Witherspoon sige 'ja' til sin agent Jim Toth, det skriver Us.magazine.
Med til brylluppet var også stjerner som Renee Zellweger, Robert Downey Junior, Matthew McConaughey med flere.
Bagefter gik de to Hollywood-stjerner på bar i nærheden af bryllupsfesten. Ifølge et øjenvidne holdt Scarlett og Sean i hånd og bestilte gin og tonics.
En såkaldt 'insider' har for nylig fortalt til Us-magazine, at Johansson er "helt væk i" den Oscar-vindende Penn.
Sean Penn, der i 1985 blev gift med Madonna, er 50 år i dag og dermed 24 år ældre end den skønne Scarlett med de danske aner.
Kilde: Us.magazine.com