Selv om hun er som nyforelsket, kan den 24-årige skønhed og Hollywood-skuespillerinde Scarlett Johannson ikke garantere, at kærligheden til ægtemanden Ryan Reynolds ikke visner med årene. Men for tiden er hun "forelsket i kærligheden".
Skuespillerinden afslørede ifølge Female First også, at hun ofte råder sine venner til at afslutte deres forhold, hvis de spørger om hendes mening.
"Jeg taler meget med mine veninder om forhold, og en gang imellem analyserer jeg måske for meget. Men min konklusion er stort set altid, at hvis en person får dig til at tvivle på dig selv eller gang på gang får dig op i det røde felt, så skil dig af med ham," siger stjernen.
Hendes erfaring siger, at uanset om veninderne lytter til hende eller ej, ender det som regel i et brud før eller siden.