Fem år efter den ulykkelige trafikulykke taler Søren Huss ud.
Livet blev brutalt ændret for Saybia-forsangeren, da hans kæreste og datter var involveret i en trafikulykke i Valby for snart fem år siden, skriver musikmagasinet Gaffa.
Hans kæreste mistede livet, og deres lille fælles datter Ronja blev livsvarigt kvæstet. Siden har den sørgende musiker ikke talt meget om ulykken, men nu åbner han op.
- Der er sket meget siden da. Ronja lå i sin tid i respirator i to-tre uger, og på et tidspunkt så det ud som om, det var slut, fortæller Saybia-forsangeren til Gaffa og fortsætter:
- Men hun overlevede og har det, på nær nogle problemer med det ene ben, fint i dag. Jeg er kommet videre og er ikke længere i sorg.
Efter den tragiske hændelse vendte musikeren tilbage til sin fødeby Nyborg, hvor familien bor i nærheden. De står altid klar med en hjælpende hånd, og det har betydet meget, når man både er enlig far og travl musiker.
I dag går Ronja i 1. klasse, og det hjælper til at strukturere hans hverdag.
Kilde: gaffa.dk